En dagligdag…
SYGDOMSHISTORIER
Jeg har valgt at fortælle lidt om dagligdagen i min klinik, mine klienters historier, og hvordan jeg har behandlet dem. Alle personlige data er naturligvis ændret.
Klient nr. 1
Min første klient er en ung pige på 27 år, som har lidt af Restless Legs Syndrome – eller på dansk – uro i benene. En lidelse, der giver ubehagelige kriblende og smertefyldte fornemmelser i benene. Symptomerne er stor behov for at bevæge benene, fordi bevægelse dulmer generne. Lægerne mener, at sygdommen er livslang, og at symptomerne bliver værre med alderen.
Min klient – lad os kalde hende Lone – har haft sygdommen i 5 år. Lone har ikke kunnet sove en hel nat igennem, siden hun var 22 år på grund af tiltagende kramper om natten. Yderligere er det svært for hende at sidde stille om aftenen, hvilket gør det svært for hende at deltage i selskaber, gå i biografen eller teatret.
Lones læge har nu ordineret en stærk medicin – Sifrol – som man giver til parkinsonpatienter!!!! Bivirkningerne er kvalme, opkastninger, svimmelhed, hovedpine og træthed.
Da Lone kom til mig første gang, havde hun ikke begyndt behandlingen med Sifrol. Hun ville lige prøve zoneterapi som en sidste løsning. Jeg har rigtig god erfaring med zoneterapi og RLS, så jeg var fortrøstningsfuld.
Jeg behandlede Lone 2 dage i træk med zoneterapi, nåle og massage og allerede efter 2. dag, sov hun godt hele natten. Næste behandlling gav jeg efter yderligere 3 dage, og der havde stadig ikke været uro i benene. Lone kom igen efter 1 uge og fortalte, at hun havde haft en forfærdelig uro i benene natten efter, at hun havde været her sidst, men resten af ugen var hun fuldstændig symptomfri.
Herefter prøvede vi at trække behandlingerne til hver 4. uge, og det gik stadig godt – ingen uro – Går der lidt mere end 4 uger, begynder uroen igen, så vi kan altså holde det nede med en behandling 1 gang om måneden.
Klient nr. 2
Min næste klient, en kvinde på 40 år, havde fået ondt i knæene på grund af overanstrengelse i forbindelse med løbetræning. Klienten var bekymret, da hun skulle løbe marathon 3 uger efter.
Jeg behandlede hende med nåle 2 dage i træk, og efter 2 behandlinger kunne hun løbe igen – uden smerter -.
Klient nr. 3
Min næste klient er en “gammel” kending. Jens plejer at komme her hver 4. fredag til en helkropsmassage. Han er en travl forretningsmand med en stresset hverdag, og har valgt, at han vil “stresse af ” hos mig inden week-enden. Vi taler kort sammen, jeg sætter noget klassisk musik på, og så taler vi praktisk talt ikke mere sammen før en time efter, hvor han langsomt vågner op igen. “Det er en prioritering”, plejer han at sige, “jeg har ikke haft en sygedag i 10 år, og det er din skyld”.
Klient nr. 4
Lotte kom her med sin datter Sofie på 1½ mdr.. Sofie havde – ufrivillige skrigeture – eller kolik, og de havde prøvet alt. Det var tredie gang Sofie var her, og man kunne se på hende, at hun nød behandlingerne. Lotte fortalte, at efter første behandling, var Sofie meget ked af det om aftenen, men havde det lidt bedre dagen efter. Efter anden behandling sov hun uafbrudt i 4 timer om eftermiddagen, og samme aften var hun i rigtig godt humør, og der var ingen skrigeture, dog var hun dog lidt urolig om natten, men hun var nem at trøste.
Sofie fik zoneterapi med 3 dages mellemrum, og efter 3 behandlinger sov hun igennem om natten.
Klient nr. 5
Min næste klient arbejder på en af de virksomheder, som jeg er tilknyttet. Palle kommer regelmæssigt hos mig hver 14. dag og får en ryg/skulder-massage. Der gør, at han kan holde smerterne væk og være fuld arbejdsdygtig. Vi talte lidt om arbejdsstillinger, øvelser og motion, og han fortalte mig, at han skulle begynde på styrketræning. Styrketræning er en af de bedste måder at vedligeholde musklerne og holde dem stærke.
Klient nr. 6
Inge, min næste klient, plejer at komme til zoneterapi en gang om måneden. Hun har fået behandlinger i ca. 2 år på grund af hovedpine. Efter et intensivt behandlingsforløb på 7 gange, er det lykkedes for hende at slippe af med sin mangeårige hovedpine, og vi kan holde den væk ved at behandle hver 4. uge. Inge har fået en bedre livskvalitet, og er holdt op med at spise smertestillende piller.
Husk at medbringe lagen og evt. et stort håndklæde til massagen
Allegade 15, Holstebro
Tlf.: 96 10 24 65
Find vej