Spædbørn
Kolik
Nogle spædbørn skriger og er totalt utrøstelige flere timer hver dag. Oftest opstår skrigeturene sidst på eftermiddagen og om aftenen. Det er en meget svær periode for forældrene med manglende nattesøvn og stressede situationer. Det gør ondt på børnene, men også på forældrene.
Fordøjelsessystemet
Oftest tyder det på et sammenhæng mellem skrigeture og børn født med et umodent og svagt fordøjelsessystem. Forældrene fortæller, at børnene har meget luft i tarmene, virker anspændte og trækker benene op under sig, hikker tit og har mange eller få afføringer samt meget rumlen i maven.
Zoneterapi
Zoneterapi giver kroppen hjælp til at rette op på ubalancer, så fordøjelsen og kroppen kan blive i stand til at fungere normalt. Børn reagere ofte meget hurtigt på zoneterapibehandlingen. I mange tilfælde kan forældrene allerede mærke en forbedring efter den første behandling.
Gør Zoneterapi ondt på børnene?
Behandlingen består af blid trykmassage på bestemte punkter på barnets fødder. Børnene kan godt have nogle ømme steder på fødderne, men jeg kan mærke, hvor det gør ondt og afpasser min behandling efter det enkelte barn. De fleste børn synes, at det er rart og behageligt, ja, nogen falder endog i søvn under behandlingen.
Reaktioner hos små børn
Efter den første behandling kan en reaktion være, at barnet sover hele tiden eller at det bliver varmt og ”blusser” op. Yderligere kan man risikere, at barnet får en lang skrigetur . En reaktion efter en zoneterapibehandling skal opfattes som positivt, da det er et tegn på, at kroppen har taget godt imod behandlingen. Reaktionerne vil oftest vare mellem en ½ og 1 dag.
Videnskabelig forsøg på Ålborg Sygehus
Jeg har deltaget i et specielt spædbørnskursus med 2 dygtige zoneterapeuter, der har kørt et videnskabeligt forsøg på Ålborg Sygehus i samråd med en børnelæge. Resultaterne var så fantastiske, at børnelægen skrev en artikel i ”Ugeskrift for Læger” ( 2/6-2001). Undersøgelsen er den første videnskabelige undersøgelse, udført af zoneterapeuter og børnelæge Olav Bennedbæk.
Husk at medbringe lagen og evt. et stort håndklæde til massagen
Allegade 15, Holstebro
Tlf.: 96 10 24 65
Find vej