Zoneterapi

Zoneterapi er en 5000 år gammel behandlingsform, som sætter kroppen i stand til at helbrede sig selv.

Energibaner

Mennesket er udstyret med energibaner (meridianbaner), som løber gennem hele kroppen fra hoved til fod. Disse energier skal strømme uhindret for, at vi er i fuldstændig balance og raske. Er der blokeringer i energibanerne, vil der opstå sygdomme. Desuden findes under og på fødderne et fuldstændigt billede af det menneskelige legeme – det er zoneterapiens reflekszoner.

Trykmassage

Ved brug af en speciel trykmassage-teknik på reflekszonerne kan alle organer og hver eneste del af kroppen påvirkes til en bedre funktion. Med zoneterapi skabes en helheds-behandling, der virker både fysisk og psykisk. Behandlingen kan anvendes af alle – lige fra spædbørn til ældre.

Reaktioner

Reaktionerne på behandlingen er individuelle, men et tegn på, at en udrensnings- og selvhelbredelsesproces er i gang. Nogle typiske reaktioner kan være afslappethed, træthed og dyb søvn, øget vandladning med mørk og grumset urin, øget tarmfunktion og ændring af afføringsmønsteret, udskillelse af sekret gennem næse og svælg, humørsvingninger, endvidere kan gamle skavanker, som ikke tidligere er blevet kureret, blusse op igen. Disse tegn viser ofte, at behandlingerne giver resultat, og at bedring er på vej.

Styrkende og forebyggende

Zoneterapi kan gives styrkende og forebyggende. Zoneterapi kan styrke dit immunforsvar og få kroppen i balance samt give dig mere energi.

Zoneterapi kan forebygge og afhjælpe mange lidelser:

  • Hovedpine
  • Migræne
  • Spændinger
  • Smerter
  • Ryg-, knæ- og skuldersmerter
  • Bi- og kæbehulebetændelse
  • Øreproblemer
  • Barnløshed
  • Fordøjelsesproblemer
  • Hormonelle forstyrrelser
  • Kredsløbsforstyrrelser
  • “Musearm”
  • Tennisalbue
  • Iskias
  • Allergi

Husk at medbringe lagen og evt. et stort håndklæde til massagen

Allegade 15, Holstebro
Tlf.: 96 10 24 65
Find vej